fredag den 20. januar 2012

Træt, sprød og stille.

Det er ikke lige frem ord jeg har fyldt mig med i dag. Efter en nat helt uden søvn, ja, ikke så meget som et eneste minut, meget tidligt op til et alvorligt møde, har jeg mere været til den stille eftertænksomhed. Jeg er ikke typen som maler fanden på vægen og tror som regel det bedste, alligevel, er der nogle situationer, som med deres blotte eksistens, giver stof til eftertanker og efterlader mit sind i et sprødt lune. Nogle minder som kommer alt for nær, ripper op og river i gamle ar,efter oplevelser som rev sår i sjælen som let kan rives op igen, alene af den grund, at de aldrig lukkes.
på meget kort tid, har jeg været med to personer, som jeg holder rigtig meget af, til angstprovokerende undersøgelser. Undersøgelser, som laves nærmest som rutine mange gange om dagen formoder jeg, som regel bare som ekstra sikkerhed og som regel med et positivt svar retur. Der er  bare det ved undersøgelser, at for den som står for skud, bliver det jo aldrig rutine. Det er blodig, nerveslidende alvor. Hver fucking eneste gang. Ingen, hvis jeg kan gøre noget ved det, skal gå til den slags alene og jeg stiller altid gerne op, når og hvis nogen ønsker det. Jeg er ærbødig overfor tilliden og ydmyg overfor opgaven. jeg ved også at vi taler om rutine og at mennesker i hobetal hver dag går til undersøgelser for dette og hint. Jo jeg ved skam al den slags. Der er bare det lille bitte pokkers men og hvis hver gang, ellers var der jo ingen grund til at undersøge for pokker da. Neden under det pokkers men og hvis ligger så alle tankerne og minderne. Minderne om dem som engang gik så gruelig meget igennem. Nogen man er eller var uløseligt forbundet med. Nogen man fulgte i en kamp, som var så barsk og beskidt, at  det ikke skulle være tilladt, at sende mennesker derud og nogen som tabte kampen.
De minder skal ikke flagre rundt forgæves.De skal tages ind og heales hver gang og minde os selv og hinanden om det dyrebare liv vi hver især har fået, en tidsbegrænset gave, som ikke varer ved, men som er vores til lige hvad vi vil med den. Minder er jo netop minder og de må gerne minde os om såvel eget dyrebart liv, som de relationer vi alle har til andre dyrebare liv. dem og det som betyder noget for DIG.
Sådan en dag har dagen i dag været. Plads til eftertanke. Ganske sundt.

1 kommentar:

  1. Det lyder ikke rart. Jeg sender varme tanker herfra.

    SvarSlet