tirsdag den 21. februar 2012
Nu ved jeg det.
Nu ved jeg hvad det er der er så fedt ved sådan en uge her. Det er selvfølgelig dejligt at være på højskole. At synge fra Højskolesangbogen. At spise lækker mad flere gange,som andre oven i købet har lavet til dig. At dyrke sin interesse for fuld blæs fra morgen til aften. At bruge sin krop med dans. At lære nyt. At møde nye mennesker og bla bla bla. Men oven i alt det, så er der et eksta plus når emnet er mavedans. Pludselig opdagede jeg det. Jamen altså her dyrker man hverken alder eller vægt. Her er det kun et gode at have lidt figur,lidt på sidebenene ,en synlig bagdel og en mave som du kan arbejde med. Undskyld mig,men det er ret sjældent jeg oplevet det. Normalt suger vi maven ind og underholder med,hvor meget vi bør tabe. Den slags har jeg endnu ikke hørt nogen tale om her. Her lufter vi glad og gerne vores maver, sætter sving i alt hvad vi har og slapper af med det. Sikke en befrielse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tak for fint indlæg :-)
SvarSlet