Rejsen med min søster. Vi har nu været i London, Paris, Rom og Barcelona. Altid fra torsdag /fredag til mandag. en tur med en masse butiksbesøg, café hygge, nogle udvalgte seværdigheder og som regel første dag gennem byen i dobbeltdækker med guide. I år bliver rejsen 1.6, til Amsterdam. Ingen bustur, men en hel dag med hop af og på kanalbåde.I år skal jeg vise min søster min absolutte yndlingsby. Vi skal gennemtrawle alle de små gader. Besøge hver en lille skæv butik. Hænge ud i caféerne langs kanalerne. Se på røde lygter i skumringen. Måske besøge Anne Franks hus. Og selvfølgelig må søster høre om byens bagside og undergrund, som jeg ved noget om, fra dengang jeg trådte mine studierejsesko flade i samme bys underverden, hos gadebørn, skæve eksistenser under Centralstationen og meget meget mere. Vi er ikke ude i de store kulturelle udfordringer. Vi ser byen mens vi går og har alle sanser åbne på vid gab. Det plejer at være en fornøjelse. Årets søstertid. Resten af året ses vi sjældent, men på den årlige rejse vendes mangt og meget og kemien passer fortræffeligt til den slags rejse og samvær.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar