Det kræver jo trods alt:
At skrive en lille indbydelse og dele den rundt på under et kvarter.
Tømme sin postkasse og samle de penge og tilmeldinger folk putter i den.
Ringe til kommunen og politiet og sige at vi spærrer vejen.
Købe noget øl, vand, rosé, plastikglas, chips og slik for alle pengene.
Sige et par borgerlige ord til velkomst og bede folk om at klappe HØJT af mig.
ALLE er nemlig med til at sætte naboens festtelt op om formiddagen.
ALLE kommer med eget bord, pynt, mad og drikke.
NOGEN tager nogle store grill med til fælles brug.
Alle går ved egen kraft ned i vores park og spiller rundbold.
NOGEN har meldt sig til at bage en kage til ALLE til ALLES medbragte kaffe.
ALLE snakker med hinanden og er ansvarlige for aftenens forløb og ALLE rydder op næste formiddag.
ALLE er lettere overrislede og må gå i seng før Pia og undertegnede og ALLE sover lidt længere end mig og et par andre som begynder at rode med de sørgelige rester.
Hvor svært kan det lige være? MEGET ÅBENBART!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar