Den aller sidste dans.

Hele to timer fik vi i går aftes. Vi dansede så sveden drev. Nu sidder den vist lige i skabet og gør den ikke, er der bare ikke noget at gøre ved det lige nu. Der er såmænd heller ingen som ser lige præcis min lille fodfejl ud af et gigantisk hele. En kæmpe hal og dansere som træder ind og ud i en lind strøm fra tidlig formiddag til henad kl nitten.Fredag skal vi lige øve showdans i hallen, Sorba i år og ellers går det bare løs på lørdag. Vi afslutter med god mad, vin og hygge med dem fra vores hold som deltager. Der er jo desværre stadig mange voksne, som ikke skal have klinket noget i den der retning med at vise sig frem og "tro at man er noget". Den side af barndommens skoling er jeg for det meste kommet over. Det har taget tid og krævet meget og hårdt selvudviklende arbejde, hvor både øjne og næse har flydt over. Jeg er ikke lige sikker på mig selv hver dag og i en hver situation eller over for alle mennesker/typer, men det hjælper og det bedres. Afdansningsbal elsker. Jeg føler mig ikke bedre end andre, men med i et fællesskab, hvor vi gerne vil vise hvad vi har lært, hvad vi har arbejdet med og knoklet for. Det er en fest dag med sjov og godt kammeratskab og fælles danseånd. Der behøver man ikke være bange, men det er jo let nok at sige. Jeg ser frem med glæde og spænding.
Spændende om jeg kan huske nogle helt andre trin i dag. Trin som er helt anderledes og dog alligevel dans. Om lidt er det dem som får min fulde danse opmærksomhed. Snart er der også en "lille" optræden der. Ups for pokker da. Der taler vi om rigtig mange mennesker. En hel dansedag i telte på Bryggen. Åbent og gratis for alle og jeps, der kommer mange.