Alt hvad jeg kunne gøre til min fest på søndag er gjort. Jeg har nurset om bordene, leget med smukke kugler, spredt duftende sager som var det tryllestøv, sørget for underholdning, lækker mad og rigelige mængder god vin, kold fadøl og en velassorteret bar, samt en smuk kjole. Nu har jeg lagt skoven og det festklædte hus bag mig. Spist fedende påskeæg med lakridsæg og set CHANGELING sammen med manden. Hende Angelina er nu altså en dejlig kvinde og meget overbevisende i den forfærdelige autentiske film om en dreng som bliver væk og en mors utrættelige kamp mod et råddent system. En af virkelighedes store gysere.
I morgen skal der lige et par indkøb til og ellers vil jeg afsætte dagen til et større renselses ritual. Jeg vil nedsænke mit legeme i spaens boblende vand og file, nusse, smøre og lakere diverse flader.
Måske et par striber og måske et par sider skal vendes, måske dit og måske dat. Men helt sikkert....noget lækkert frugtsalat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar