Først var det det søde bud gra Grønttorvet. Blomsterne til morgendagens store fest. Jeg havde bestilt blomstereng og det skal jeg da lige love for at jeg fik.
Næste ringetone varslede besøg fra jylland. Gave pakket ind i det blødeste uld fra Thailand.
Sidste ring var et blomsterbud med en bedårende sød buket. På et ret personligt skrevet kort, var der kærlige hilsner fra et par som jeg absolut ikke mener jeg kender. Nederst på kortet, havde parret heldigvis oplyst, at de var mine bankrådgivere. Ja såmænd, de to mennesker af alle, som jeg undgår for alt i verden. Dem som jeg har panisk angst for og en masse dårlige fordomme om. Dem som jeg nægter at møde eller bruge, uanset hvor meget de bedyrer, at de er til for lige præcis MIG! Jeg har en gammel fobi for bankmennesker-seriøst- og prøver at undgå alt hvad der handler om bank. Hellere tæsk end bank. Selvfølgelig kan sådan en fin buket da heller ikke entrere matriklen uden at få et par ord med på vejen. Ord som helt automatisk popper op i mit hoved, når BANKEN sender blomster til sine kunder. Ord som: Brug dog pengene til nogle unge og mere trængende mennesker og hvad er de nu ude på og hvem mon det lige er som betaler de blomster? Nå men altså, buketten er altså sød og fin, det er den sku.
Øh, næste problem! Forventer banken nu, at jeg kommer forbi og takker? At jeg sender et takkekort? Hvorfor får jeg ikke blomster fra Told&Skat? Hvad er de for nogle fedterøve? Kommer borgmesteren mon forbi med et guldur? Som sagt, buketten er skide sød. Mon P-vagten også sender en dusk? Ham kender jeg faktisk bedre end bankfolket.
GUUUUUUUDD hvor er det bare spændende at blive halvtreds.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar