Hvad skete der lige der?????

Pludselig blev her bumstille. Sådan stille, så man hører vasketøjet blafre selv i næsten ingen vind. Så stille, at vandkedlens lyd lyder som terror for øregangene. Her sidder jeg tilbage i det lille hus, efter en dag som startede med tidlig morgensol og kvidrende fuglestemmer gennem et vidt åbent vindue. En dag, hvor haven blev både klippet og friseret og min mand gad køre hele bunken af affald på genbrugen. Dagen hvor der også var tid til langsom hygge med en af vores yndlingspiger og hendes yngste lille perle, som kvitterede med store smil og fuld tillid. Der blev luftet barnevogn, styret skiftevis af manden og mig, spist frokost i solen og nydt Ribes helt fantastiske hjemme/nybagte isvafler og så var det dagen, hvor manden satte sig i bilen og kørte fra mig igen. Mon i gider høre det endnu engang? Jeg har altså svært ved de der afskeds situationer og har altid haft det. der er helt sikkert diagnoser for den slags og sikkert gode penge gemt for dem som kan rette op på den slags. Den stille aften lod jeg komme tæt på og brugte den til lidt fjernsyn og strikketøj. For en gang skyld stødte jeg på et interessant program, hvor nogle eksperter/fagfolk skulle finde ud af, hvem der var gal og hvem der var normal i en større flok mennesker som udførte forskellige opgaver. Ganske underholdende og tankevækkende. Jeg havde faktisk gættet en, som eksperterne absolut ikke mente fejlede noget som helst. I øvrigt er normal jo et ret vidt begreb og jeg er ret sikker på, at havde jeg selv været med i programmet, var jeg bestemt blevet spottet som en af de gale.