Jeg gider ikke høre på klager.

Det var mig, som traskede op og ned af Amagerbrogade med en lille grædende baby i armene, mens jeg sang alle mulige sange med skinger stemme. Pigen var ikke en som jeg havde stjålet, men mit eget barnebarn, som måtte nøjes med Bedstes sang, i stedet for mors bryst. Far og Bedste var lidt stressede et kort øjeblik, men vi fik da lullet hende i søvn og kunne gå videre i god ro og orden. Tre timer blev det til i dag. Man kommer vidt omkring på sådan en tur. Både i landskabet og i snakken. Hyggelig mor/søn/bedste/barnebarn tid. Nu har Bedste ømme fødder og tager en aften alene hjemme med benene oppe, lidt strik og nogle damer som skal bankes i WF.