tirsdag den 8. maj 2012

Nå men det var det der med deekshaerne.

Efter en hurtig gennemgang af københavn i går, sluttede jeg jo dagen af hos Kirsten med de mange gode evner. Hun er blevet initieret deeksha giver og indbød til en aften i deekshaens og den healende lyds tegn. Vi kunne være max ti personer i stuen og var vist sytten. Typisk Kirsten. Der er altid plads til én mere. deeksha giver/mester Naveena og hendes kæreste skulle styre løjerne. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet?????????????????????Noget med nogle lyde som vi alle nok skulle synge/brumme, hvad ved jeg og noget i den lidt mere spøjse/alternative ende. Der blev jeg da slemt skuffet. Helt almindelige mennesker var mødt op, med åbent sind og hjerte og vidste ikke stort mere end mig. Naveena og kæresten var helt nede på jorden, snakkede helt normalt, forventede INTET af os, men ønskede bare at fortælle om deeksha som betyder velsignelse og at introdusere os for den del af deres verden. Hmmmmmm!!!!!!Naveena er en jysk gæv kvinde, med stor trang til gode historier og en masse latter og godt humør og så ville hun da lige synge lidt for os og kæresten skulle spille på sin guitar. Jo tak, gør du bare det. Jeg lover jer for, at da den kone åbnede munden for at synge blev der RO. Hold så lige op for en sangstemme. Hun synger som en engel, og er det måske også. Senere sang hun mantrasang på sanskrit, som vi skulle/kunne/var velkomne til, at synge med på. Jamen tro mig, det gjorde vi bare og det lød også smukt. Spørg mig ikke hvorfor eller hvordan, men smukt lød det altså. Under sidste sang gik de tre deeksha givere rundt og velsignede/healede os alle. Virkelig smukt og meget stemningsfuldt. Og nej vi var hverken fulde eller skæve, bare ude for et møde med nogle meget nærværende, kærlige og givende mennesker såmænd. Hverken mere eller mindre. Hvis det står til mig, er det ikke mit sidste besøg i de kredse og kan jeg lokke dem hjem til mig, inviterer jeg gerne alle jeg kender til sådan en aften. Smukkere bliver det ikke.

                                                                         

2 kommentarer:

  1. En vidunderlig aften i min stue i Valby med vidunderlige mennesker. Jeg har besluttet, at der sagtens kan være 20 mennesker i stuen, og vi får allerede mandag den 14. chancen for både at efterprøve den påstand og for at nyde Naveena og Mike igen. Den aften gætter jeg på, at der er endnu flere deeksha-givere tilstede, så det er ikke tosset at komme med der.
    Så, alle Stellas læsere: hvis I føler jer tiltrukket efter Stellas fine beskrivelse af aftenen, så henvend jer gerne på mail (froeslev@larsen.mail.dk) til mig. Men gør det hurtigt, der er ikke så mange pladser tilbage (pris afhængig af deltagerantal 100-150 kr.).
    Mange hilsener Kirsten

    SvarSlet
  2. Den opfordring kan jeg varmt anbefale at følge. Jeg kan desværre ikke deltage, men hos Kirsten er der både plads og hjerterum til ALLE.

    SvarSlet