Der er en risiko ved alt.

Risikoen ved at rejse meget er bla, at ens kuffert med store grimme pletter, at lynlåsene bliver vind og skæve og at der begynder at komme huller i hjørnerne.

Jeg er dog mere end villig til at løbe risikoen og er i øvrigt fløjtende ligeglad med, hvordan min kuffert ser ud.
 Min kuffert er klar og det samme er jeg. Jeg hører, at der er én i Ribe som også tripper og på smsér fra Tenerife, kan jeg forstå, at vi er velkomne. Jeg skal op allerede kl 02.30 og  ved allerede, at det ikke bliver meget søvn jeg når at få. Jeg kan hvile lidt på bagsædet på vejen mod Ribe og igen der fra og til Hamborg. Lukker øjnene ikke i, har jeg både strik og proviant klar.

Vores autocamper er pakket og opladet. Denne gang ikke af os, men af andre rejselystne mennesker. En hel lille familie på fire voksne og baby har installeret sig og netop vendt næsen mod Italien.

lidt vemodigt var det, at være den som stod tilbage og vinkede. God tur til dem. Til september bliver det min tur. Ikke til Italien, men til Spanien, hvis der til den tid er en søn at besøge der, ellers vender vi måske mod Lucca. Tiden vil bestemme det for os.

Med hård hånd, hev jeg lige ukrudt væk fra gården, ryddede lidt op og vandede. Det ser bare ligesom pænere ud, når residensen skal overlades til andre. Så kære indbrudstyv: Desværre må vi endnu engang skuffe. Nogen passer på huset, så det behøver du ikke tænke på.