fredag den 29. juni 2012

Fars fede fredag.

Min mand er ikke lige madlavnings typen. Han kan overleve og klare en dagligdag både for sig selv og sine børn når det skal være, men i mange år har han ikke behøvet. Han arbejder rigtig meget. Han laver mange andre ting end mad. Mad er ikke et problem for mig og tja, så er arbejdsfordelingen maget sig sådan, at størstedelen af madlavning tilfaldt mig.
I dag var det igen hans tur til herrebesøg. Fem tennis gutter til mad og ikke mindst drikke.
Jeg har regeret i køkkenet fra tidlig morgen. Dagens ret var igen Gammeldaws grydestegt Bornholmer kyllinger proppet med persille, nye kartofler, Mormorsalat, agurksalat og brun sovs. Denne gang var forrettten Parmaskinke om grønne asparges og honningmelon, samt hakkede æg i karrydressing. Desserten var årstidens klassiker: Jordbær med fløde. Gode vine har de fået, jordbærrene blev skyllet ned med musserende Muscat. Kaffe med chokolade muffins og Lakridskugler fra Bülow. Nu står den på lækre specialøl og chips til en omgang ordleg. Der råbes og synges og skråles. jeg har efter endt arbejde forladt lokaliteterne og trukket mig tilbage til førstesalen, hvor jeg så rigeligt kan nyde løjerne. En del af snakken og de dårlige vitser er ikke lige noget for mig.





Det er søde og taknemmelige gutter og manden spørger altid pænt og jeg må bestemme datoen og i dag fik jeg god bestikkelse løn for mit arbejde.


Nu er resten af aftenen helliget wordfeud, endehæftning og en spændende bog om engle og deres dejlige energier, ja rigtig gættet, den ene forfatter er den Norske, tidligere, prinsesse.
Sidste pind er netop strikket på den sødeste lille pigebluse nu gælder det enderne og en vask og skal i bare se.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar