Han fik det hele.

Alt det man bruger hovedet til sådan i studere øjemed fik min yngste søn. Jeg havde ikke lige flair for at bruge det selv. Sådan noget med tal bliver meget hurtigt til rod i mit hoved og fremmede sprog kludrer også fælt i mine ører. Nej nej, jeg tror ikke meget lidt om mig selv. Jeg regner ganske fint og benytter pen og papir ganske rask. Hovedregning går ret tjept for mig, men når vi når til PI og grafer og andet hejs bliver jeg bare træt og får tågesyn. Jeg kaster mig glad over samtaler og bestillinger på alverdens sprog, men er helt klar over, at vi er ude i et nogert selvkomponeret cirkussprog som faktisk fungerer helt ok til hverdags brug. Jeg kan så meget andeter godt tilfreds. Min yngste søn har altid været til den boglige side. Tal og sprog kører for ham og det var ikke lige mor som hjælp ham med lektierne. Far er ingeniør og noget af en taljonglør, så der er noget med et æble som ligger ret tæt på sin stamme der. Sådan er vi så forskellige og hip for det og fint med mig. Stolt bliver jeg uagtet egen formåen, når den lille hiver et tital hjem hos CBS i noget med at forklare foreskellene i englsk og Amerikansk sprogbrug. Over for sådan noget bliver jeg helt paf og næsegrus beundrende. Tænk bare at kunne sådan noget. Han skulle også forklare noget om de typiske fejl danskere typisk gør i det engelske sprog og lige der kan jeg jo faktisk godt have været til uvurderlig hjælp. Jeg siger næppe fire sammenhængende udenlandske ord uden mindst én fejl. Dygtig dreng = stolt mor. Sådan skal det være og sådan var det her i går.