tirsdag den 5. juni 2012

Hash og nøgler.

Nøgler så vi ikke mange af i skønne Amsterdam, men hash var der jo, både naturel og i forskellige udklædninger. Tre gode dage fik vi der nede. I går silede regnen ned konstant, så det eneste vi kastede os ud i var et sidste café besøg og ellers bare tidlig ankomst til lufthavnen, hvor mit strikketøj voksede anseeligt. Ellers fik vi både solen at mærke og milde vinde. Vi har travet og været næsten over alt. Jeg elsker jo at gå og gør det gerne hele dage, men søster kunne godt mærke kilometerne i lårene. Der var ikke meget vi ikke fik set. Amsterdam er en by for dem som gider gå og finder behag alt hvad der kan ses. Jeg fortaber mig hurtigt i de store smukke døre, de enorme vinduer som mange steder bruges som sidde plads. Vi var både på regulær shopping i de tætpakkede strøg og på hyggelig osetur i "de ni gader". Vi sejlede på kanaler og drak kaffe i mange af de meget hyggelige små caféer og vi fandt frem til nogen af de små gode restauranter, hvor både hygge og god mad er i højsædet. Som de fleste nok ved, så er Amsterdam jo min yndlings by. Fik jeg muligheden, flyttede jeg straks der til. En by med utrolige kontraster, med vildt mange nationaliteter samlet på samme sted,med rig og fattig på samme sæde og samtidig med en overordnet stemning af at ville hinanden og sin by. Folk taler glad og gerne med alle, tager sig tid til at vise og forklare og giver plads til alle. Altid en fornøjelse at vise sin yndling frem til andre og også denne gang faldt den i god jord.
Som prikken over iét, fandt jeg en lille bydel som jeg aldrig har set før. Nogle butikker og en restaurant, som vist sagtens kan klare både et nær og gensyn.

3 kommentarer:

  1. Hej Stella.
    Dejligt ser der ud - Amsterdam er en rigtig hyggelig by. Godt at I havde nogle gode dage, jeg glæder mig til at høre mere om turen.
    Knus
    Sussi

    SvarSlet
  2. Ja der er skønt. Du skal få en udførlig beretning.

    SvarSlet
  3. Skønne billeder - Amsterdam er virkelig bare fantastisk :)

    Hilsen Camilla

    SvarSlet