Grrrrrrr, gí mig elektrokarma.

så er jeg igen i det land hvor jeg hader aller mest at være, ELEKTROLAND med koder og ord som jeg ikke aner hvad betyder og nu også halv evnesvage og pisse frække ekspedienter, som jeg i min naivitet troede havde et job som gik ud på at hjælpe bla MIG.
Først røg det lille lomme kamera. Elsket og savnet og nu har jeg fået mig et nyt. Fair pris, god betjening og meget nemt kamera, så mon ikke jeg bliver en glad fotograf igen?
I morges var den så gal med det mobile bredbånd. Ikke tale om, at det ville tilsluttes hverken her eller der. Afsted til nærmeste butik, som jo har solgt mig sagerne, oh klagede min nød. Du godeste en ligegyldighed og manglende kundepleje jeg blev præsenteret for der. Jeg ´blev nu ved med at kræve ind og være i vejen og fik da også medhold hos de teknikere som telefonisk kom på banen, men ingen tvivl om, at man i butikken meget gerne så min hæl frem for tåen. Ferieafløsere af værste skuffe havde besat min ellers så venlige butik. Enden blev, at det måtte handle om noget mere omfattende netnedbrud og der var ikke andet at gøre, end at vente og gerne med tålmod blev der sagt. Tålmod er på ingen måde noget som falder mig let, men jeg fik da opkørt og stresset som bare fanden ryddet op i nogle bunker og fikset et halvårsregnskab og moms regnskab i ventetiden. Nu er jeg igen på nettet. Momsen er angivet og sat til betaling og det nye kamera ligger fuldt opladet og venter på første knips.
Lidt fornuftigt kom der da ud af dagen, som startede med afbud allerede fra morgenstunden. I dag var jo sat af til teater med Olga og hendes mor. Feber kom i vejen. Teater må vente.