mandag den 2. juli 2012

Ude i verden.

Jeg har været på tur. På ren opdagelsestur. Kirsten og jeg startede fra Valby 11.30 og satte som planlagt, det ene ben foran det andet, helt præcist højre ben først, da det var det eneste rigtige for en god start og så var det bare afsted. Ud i ukendt land. Ukendt for os begge. 26 km blev det til. 32000 skridt. Det er da også noget. Vi var virkelig ude på landet. Ude i fåre og gede folde. I af menneskehånd ganske uberørt natur. de smukkeste omgivelse. Smukke farver, hemmelige bærbuske og æbletræer ved vi nu hvor er, det klareste vand, lys blå himmel, lammeskyer, varmende og brunende sol, godt humør, gode snakke, vi kom vidt omkring på alle måder og planer.




Vi var bla på Nokken, et for os totalt ukendt område. En verden for sig. Et fristed for nogen. For os en mulighed for is køb i butikken som dukkede op ud af ingenting.
Vi var både på landet, ved vandet og lige midt i byen, hvor vi blev mødt af lokkende violinkoncert.
En feriedag på opdagelse i vores eget land. Som at være på rejse, hvad det jo også er, hvis man gider og det gjorde vi. I dag gad vi at lade os føre af tilfældighederne og det ur hvor viserne peger på uendeligt og baggrundsmusikken spiller No Stress x gentag uendeligt.
Vi var begge klar til nye ture. Det kræver bare tid, masser af tid og den kan man sagtens finde når det er det som vægtes.

5 kommentarer:

  1. Det lyder som en god opskrift på afslapning og gode oplevelser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt klart Kirsten. En fantastisk dag med afslapning på den aktive måde ;)

      Slet
  2. Det var nemlig lige præcis den rigtige opskrift til lige netop DEN perfekte dag i går. Jeg glæder mig til at forsøge at udbygge den i alle mulige andre retninger - altid med højre fod først, naturligvis ;-)
    En skøn, skøn dag i skønt, skønt selskab. Føles allerede som om jeg har holdt ferie rigtig længe. Tak for det hele Stella.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Kirsten. Det var da en vidunderlig dag og især fordi ingen af os havde planer eller viden eller trang til nogen af delene. En aktiv og smuk dag med gode og sjove snakke.

      Slet
    2. Tippen hed det andet fantastiske sted - det med eller uden får og geder :-)Og så var der jo også Bjerget.

      Slet