torsdag den 16. august 2012

Når det skal være virkelig eksklusivt.

Så tager man stadig på Feddet. Det var der "man" tog hen om sommeren, dengang der virkelig var forskel på arbejder og direktør. Direktøren rykkede på landet om sommeren. Til Feddet forstås. Så var man på landet, ved skoven og ikke mindst ved vandet. Rigtig lækkert vand med gode strande. Sådan er det stadig. Feddet ligger hvor det altid har ligget, nede på landet,  midt i den smukkeste natur, travevenlige skove og rent badevand og gode strande, men nu har de også den største campingplads og en, må jeg nok ha lov at sige, helt fantastisk lækker campingplads. der er ALT hvad man kan ønske på den plads, så er du til camping med egen vogn eller lejetelt på fast plads, så vend lige næsen mod Feddet.
Jeg var ikke på campingtur, men på travetur med veninden med den overlabre butik & Café i Fakse ladeplads. Frederiks Villa hedder lækkerbixen hvis du vil vide det og evt lige have et tip til gode shoppemuligheder og lækker cafémad ud over det sædvanlige.
Nå men hende prøver jeg at mødes med min en gang om måneden. vi traver mens vi snakker og spiser god medbragt mad (vel ikke noget problem når man ejer en røvlækker spisehytte?) og hvad vi ellers  slæber med os i verden.
denne gang gik vi rundt på Feddet og så kunne vi lige gå ind og spise den medbragte og lave os en god kaffe i en dog lukket butik. For selvfølgelig ejer damen da også lige en lille lækker biks på Feddet camping. Sådan en med is, kaffe og og og og..............
Vi travede og travede, snakkede og snakkede, men vi så også. Vi så rigtig meget og vi så kun det ene smukke syn efter det andet. Feddet er et af Sjællands mest seværdige områder og der er nok at se for alle, så værs´go at se løs.

2 kommentarer:

  1. Ja der er lækkert . Har været på camping med mine tøser dernede.
    Jeg var specielt imponeret af deres fælleskøkkener . Og vaskeri og badeværelser. Ja det hele :-)

    SvarSlet
  2. præcis Kirsten. Lækre køkkener og quick opvaskemaskiner og virkelig dejlige toiletter og bade. Alt tip top og rent og pænt.

    SvarSlet