fredag den 14. december 2012

En dag fyldt med damer.

Jeg fik den første lille dame på besøg allerede 7.30. Olgas mor arbejdede lidt længere, så Olga ville gerne benytte den private dagpleje. Hold op vi har fået leget og kysset og grinet. Pludselig har Olga taget et lille spring i sin udvikling. Har løsrevet sig mere fra mor, ankommer super glad og tillidsfuld og hilser næsten enhver velkommen i legen. Små rollelege har vi haft gang i, med Olgas begyndende engagement og deltagelse. Hun finder på flere og flere ting selv og udforsker tingene på egen hånd. Mens jeg havde et par kroppe på briksen, blev Olga passet af endnu en dejlig dame. En del af dagen blev fyldt med snak, strik og frokost med min lystige og strikkende Niece. Hende med de rappe skind sager og nu vi taler om skind, så havde hun i dag en stor kasse farvet og natur skind og kernelæder med til mig.


 Noget som bytte og noget som julegave. Uanset hvad der var hvad, var jeg overvældet og meget begejstret. En blå/petroleum ender nok som lomme på min nye store sweater. Intet er afgjort endnu. Først skal jeg lege og føle og tænke lidt mere. Frokosten bestod af en ovnbagt omelet/æggekage ting, toppet med babyspinat og gedeost. Jeg tror den faldt i god jord.


Posten havde også en venlig hilsen med fra en skøn blog-kvinde. Kirsten, havde godt gidet tegne et mønster og have ulejlighed med, at sende det til mig. Nu er der unge venner og veninder, som snart kan vente en hue. TAK Kirsten, det var virkelig sødt af dig. Smut i øvrigt lige over på Kirstens blog og se hvad hun går og laver, ikke mindst hendes male/tegne evner er i særklasse.

2 kommentarer:

  1. Hold da på en masse roser. Tak for dem .
    Og det var da så lidt Stella :-)

    SvarSlet
  2. Det var bestemt ikke så lidt Kirsten, men en rigtig god og dejlig hjælp og gestus.

    SvarSlet