søndag den 16. december 2012

Et voksende venskab.

 Vores kat Rosa har hele livet været vores enebarn. Hun gik med til, at Izabel havde førepladsen når hun var på besøg og fandt sig i at blive slæbt omkring af en kærlig lille pige. Hun er blevet striglet og aet og puttet og brugt  til forskelligt i forskellige lege.Ellers gider Rosa ikke babyer og mindre børn med deres hiven og skrigen. Pludselig kom Olga, men Rosa vendte bestemt ryggen til og forlod stuen, på nær når Olga sov på vores sofa. Så sad Rosa gerne vagt under hele søvnen.
Da Olga blev mobil flygtede Rosa, så snart der blev hevet det mindste i hende. Nu er der fundet en ballance og et venskab er spirret frem. Olga kysser og aer og ligger med hovedet på Rosas krop. Det hele bliver tålt og vist på det nærmeste nydt. Olga begynder at forstå, at venskabet kræver en vis grad af forsigtighed og de ser begge ud til, at have glæde af venskabet. En vigtig evne for børn, at lære om dyrs hengivenhed og kærlighed, men også om hensyn, respekt og omsorg.

2 kommentarer:

  1. Det er så dejligt at se, når børnene kommer godt ud af det med dyrene - og omvendt. Her har vi jo to katte, som ingen af os ville undvære. Kig i øvrigt lige ind på min blog - du har vundet min give away :-) Tillykke!
    Kh Lotte

    SvarSlet
  2. Tak Lotte. Ups, jeg har været på tur og har INTET set nogen steder. Ser straks efter.

    SvarSlet