torsdag den 13. december 2012

Festligt og helt forrygende.

Juleafslutning i mavedanseskolen, er ikke sådan noget med at sidde og kigge på uret og tænke på ,hvornår man kan være bekendt at gå. Det er heller ikke der man fletter julehjerter eller spiser hverken sylte, sild eller æbleskiver. Til gengæld er det stedet hvor man starter med at alle elever optræder for publikum. Alle klasser viser hvor dygtige de er blevet. Derefter er der nogen som viser noget de selv kommer med og nogle af os som går på nogle små avancerede hold og sådan nogen som mig, som tager enetimer og kun har sig selv, eller som i går, danselæreren at danse med. Ingen er "bedre" eller "finere" end andre. ALLE har knoklet for deres kunnen og alle har øvet og svedt både på¨skolen og hjemme før sådan en fremvisning. Alle har nået en masse nye færdigheder og alle har noget på spil. Der er alle genre af den orientalske musik. Fyrrige ballader og tragiske komedier. Tiden flyver og det samme gør danserne hen over gulvet. Her er det ikke fair, at vise andre dansere, som ikke selv har godkendt deres billeder, men tre viser jeg nu frem alligevel. Mine to fantastiske dansevenner, som jeg igen dansede en god gang trommesolo med og min danselærer, som støttede mig gennem en flot og fantastisk festlig Flamenco.





Ca 350 billeder fra den festlige aften ligger nu på min pc og venter på en grovsortering, før de skal sendes videre til rette ejere.

7 kommentarer:

  1. Du ser fejende flot og dejlig ud, Stella. En lækker lille sag i julefarver.
    Dansevenner forstår at juleafslutte på den helt rigtige facon.
    Jeg julede også med mine i aftes - til svedige toner af rock og swing.

    SvarSlet
  2. Uhhh det lyder også dejligt Anette, nu må vi ned i gear og træde den stille dans om træet.

    SvarSlet
  3. Der er vist ingen tvivl om, at I har haft en skøn afslutning! Der er god energi i de øjne :-)
    Kh Lotte

    SvarSlet
  4. Og det var en FANTASTISK aften Lotte. Man bliver HØJ af det.

    SvarSlet
  5. Jeg glæder mig til at se alle billederne.
    Måske jeg kommer efter jul og viser en egyptisk mavedans ;-)
    Har modtaget julekort - 1000 tak for det.
    Mit julekort bliver sendt fra "langvejs" fra.
    Knus
    Sussi

    SvarSlet