Jeg er i mål med ALLE indkøb før julen brager løs. Julegaverne ligger i store stakke ( der kommer børn i år) og efter et stress raid i dag er alt mad og hygge også på plads. Jeg mener faktisk ikke, at jeg er typen som køber meget mere end det nødvendige, men man kan jo omvendt spørge hvad og hvor meget som streng taget er nødvendigt. Når jeg i dag kastede et kritisk blik i min egen indkøbsvogn og i de poser, som jeg hentede i diverse specialforretninger, så kan jeg godt blive en lille smule flov. Kan jeg da ikke bare være glad over, at jeg er i stand til, at leve et luxus liv i overhalingsbanen med udsyn til fyldte indkøbsposer, riiiigelige mængder slik og knas og store pakker under træet? Næ, egentlig ikke. Ikke når jeg ved, at der er mange, alt alt for mange, som stadig har ikke bare lidt, men også nogen som intet har. Hvad gør jeg så ved det? Indrømmet! Alt for lidt endda. Jeg donerer hist og pist, giver hvor jeg kan og spytter gerne i diverse kasser. Køber hjemløses avis og giver til gademusikanten, meeen det er sgu da ærlig talt for lidt. Den problematik må der tænkes mere over inden næste års jul og gerne mellem, jeg må kunne gøre det bedre.
I mit eget lille bed, kan jeg klappe tilfreds i hænderne og vide, at alt hvad vi behøver, ønsker og mangler og faktisk mere til, nu er i hus. Vores jul er i mål. Vi mangler intet og kan læne os tilfredse tilbage, men ikke helt uden en lille flov smag i munden. En smag af, at det jeg mæsker mig i, sagtens kunne have været delt. Som sagt vil jeg lige tænke over det.
Helt egoistisk glæder jeg mig til, at se de to piger med mine gener i kroppen, pakke fine pakker op og få nogle af deres (materielle) ønsker opfyldt.
Hvordan bærer i andre jer ad med, at dele julens overflod med andre, eller leve i glæde med intet at have gjort? Fortæl, fortæl.
Tjah du har så inderligt ret.
SvarSletKan kun sige at vi skal holde jul sammen med eksmanden for at han ikke skal sidde alene juleaften.
Det siger dog intet om det overflod vi egentlig mæsker os i.
Ja her er der også en dårlig smag i munden.
Har flere år tænkt at ,hvis det nu var mig som var helt alene en juleaften så ville jeg være frivillig hjælper ved et af de julearrangementer for hjemløse eller for andre enlige.
Det har jeg også tænk over Kirsten.
SvarSletDu har selvfølgelig ret, Stella.
SvarSletJeg har i år givet noget af Adams aflagte tøj til en familie, der har søgt julehjælp på Facebook. Jeg giver også konsekvent til gademusikanter og andre, der sidder på gaden. Jeg har tænkt (men endnu ikke gjort), at jeg, når vi næste gang holder jul herhjemme, vil invitere en, der ellers skulle sidde alene.
Men selvfølgelig kunne jeg gøre meget mere..... Jeg vælger dog bevidst ikke at have dårlig samvittighed over det, jeg har, for det har jeg arbejdet hårdt for, men derfor kan man selvfølgelig godt dele :-)
Kh Lotte
Helt enig Lotte. Det er slet ikke for at give nogen dårlig samvittighed. heller ikke mig selv. Bare en følelse af, at jeg selv godt kunne give og gøre mere.
SvarSlet