mandag den 21. januar 2013

Færdig!!!!!!!!

Når man står op kl 5.30 for at være klar til at modtage dagens gæst 6.30, må man vel godt være helt og aldeles færdig kl 21 ik´? Uanset hvad i mener, så er det sådan jeg har det. Olga har leget med mig hele dagen. Hun er en hård hersker, men skal ret være ret, så er hun altså noget så sød og dygtig og dejlig. Hun vimser rundt og ommøblerer hele huset, kræver og herser og griner og laver numre og kysser og kæler. hun er tryg her og tåler nu både kys i lange baner og et NEJ som bliver ment og sagt helt bestemt. Vi tager nogle kampe, for det skal jo lige helt på det rene hvem der sådan for alvor bestemmer her og nogen mener bestemt at det er Olga.
Hun er nu blevet så stor en pige, at hun er nået til forelsket i unge mænd fasen. Uhhhh hun bliver fjollet og genert når den helt vildt store og aldeles dejlige Emil viser sig i huset. Så er det svært at finde på noget som er vildt og fantastisk nok, samtidig med, at man dårlig nok tør kigge på den ombejlede.
Selv om jeg er godt beskæftiget, nåede jeg at bage to store runde Valnødde brød fra Claus Meyers bog. Ti dage gammel surdej, langtidshævet og bagt på stenplade. Intet mindre er godt nok nu hvor vi har den store bibel i huset. Der blev både brød til foræring og rigeligt til os selv i flere dage.

Fordi der kom en Niece forbi, er det nu igen muligt at lægge billeder på bloggen på den gode gamle måde .
Nu kører jeg med blog på Firefox. Bare nævnyt for det tilfælde, at det evt kunne hjælpe andre med billedproblemer, ikke for at nogen skal tro, at jeg aner hvad Firefox er for en fyr.

1 kommentar:

  1. Hej Stella.
    Det lyder herligt med Olga - håber hun sætter pris på sin "gode" reserve-dagplejemor.
    Lækre boller - uhmm.
    Firefox er godt, det har jeg også som browser på min computer.
    Knus
    Sussi

    SvarSlet