søndag den 13. januar 2013

Kager og strik.

I går holdt vi fødselsdag for manden. Jeg havde bagt det brede udsnit fra Meyers den fede bagebog. Rugbrød, grovboller, hindbærsnitter og Sarah Bernhardt. Lagkagen var min egen krea med den ultra hotte hvide chokolade/fløde creme.
I dag var jeg i strikke café i Valby, hvor der blev serveret den lækreste Rawfood kage. Næ nej her køres der skam heller ikke med opskrifter, men
jeg fik da nogle hint om lidt af ditten og noget af datten og noget med noget og hvad man eller selv lige føler og sådan, så den skal da afprøves.


Fire var vi om at strikke og en som legede med garn og biler. De tre af os havde prøvet strikning før og én lærte det helt fra opslagning i dag og kløede på med friskt mod. Der blev strikket på mange niveauer. Selv fik jeg mest lært noget om, hvor stor en etårig IKKE er og fik hyllet hele molevitten op igen.


 Skidt med den slags detaljer, når der over Valby ses SÅ smuk en solnedgang.

 
 
 
 
Og jeps, "JAGTEN" var edder hamrende go og drøn aktuel og én som SKAL ses af ALLE. Bare afsted med jer. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar