fredag den 1. marts 2013

At udtrykke sig uden ord.

Hold nu lige op gor noget teater/dans vi blev præsenteret for i går. Man møder op en time før forestillingen begynder og ser danskerne sminke sig. Stykket i går var udelukkende med mænd. Tre stks som malede deres ansigter med tynde pinde omviklet stofstykker. Både pinde og stof blev skåret og klippet på scenen. farverne var meget klare farver baseret på ren natur. Den ene mand blev sminket færdig af en anden, liggende på gulvet. Helt fantastisk kunst. Make uppen er simpelthen en del af hele forestillingen. Til sidst blev gulvene også dekoreret med flotte mønstre, der blev sat røgelse, hellige figurer og blomster på scenen og forestillingen startede med, at alle musikere og skuespillere bad en bøn.
Den ene person spillede på et lille bækken og sang gennem hele forestillingen den historie som blev vist. Den første halve time viste en enkelt danser/skuespiller med ansigt og hænder, hvordan man udtrykte forskellige følelser og ord. Den mand kunne ALT med sine øjne. Aldrig har jeg hverken set eller hørt om noget lignende. En time mere tog selve historien med tre personer på scenen. Hele kroppen blev brugt som udtryksmiddel. Kommer du nogen sinde til Cochin, så gør dig selv den tjeneste, at spørge efter byens danseteater. Alle ved hvor det er og hvad tid det begynder. FANTASTISK.
En anden fantastisk ting, som vi kunne låne her fra området, er DRYDAY, somavia havde i går. En dag om måneden, hvor der ikke serveres alkohol under nogen former i hele Kerala. I Danmark skulle vi nok nærmere holde en måned om året, hvis formålet er, at rense krop og sind og klare tankerne en smule. I øvrigt er det slet ikke alle restauranter som over hovedet serverer alkohol. De steder drikker man vand til maden, hvilket jo aldrig kan fremhæves nok. Vi er fint tilfredse, selv om vi skam begge holder af både en øl og et glas vin. Er man afhængig af den slags er det bare ikke Indien man skal besøge. Her er det ikke sprutten man kommer for.
Tidligere på dagen var der filmoptagelser på gaden ved vores hotel. Vi tog eftermiddags kaffen på den lille altan mod gaden,så vi kunne få det hele med. I pausen blev der serveret medbragt mad for holdet ovre på lejepladsen. Ti stjerner fik de fra mig, da der blev serveret en KÆMPE portion mad for en af byen gamle fattige kvinder, som nød dagen og maden under et af de store træer.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar