I´m in progress.

Hold nu op hvor mit hoved syder og bobler af tanker og idéer. Jeg tænker og noterer. Jeg er ved, at udvikle en ny behandlingsform. Ny og ny er måske så meget sagt. Den er sammen stykket af lidt fra forskellige andre former. Noget af det bedste som jeg selv har prøvet, både som behandler og klient. Ting som jeg ved virker.  Metoden er lige til at gå til. Jeg skal igang med at øve, udforske, lege og undersøge, men jeg skal også finde ord. De ord som skal forklare hvad jeg laver og hvorfor.
Jeg er ved at have første step i støbeskeen. Snart er jeg klar til myldrende kaniner. Prøvekaniner, frivillige, som gider lægge krop til min leg og efterfølgende være opmærksomme, lyttende og beskrivende. En proces som stiller krav begge veje, hvis det skal give et frugtbart og brugbart resultat. Den slags arbejde virker ret let ude fra, men er slet ikke så simpelt når man er den, som står med fingrene i gryden og det er i mit tilfælde mig. Aner jo ikke om mit arbejde bliver noget som er værd at arbejde videre med. Jeg har troen, lysten og energien. Endnu ligger hele projektet inde i mit hoved og lidt i en notesbog, som spredte tanker og noter. Lige pludselig får det hele form. Klienterne bliver konkrete og arbejdet får en anden drejning. Noget som viser resultater, noget som kan italesættes, mærkes og føles. Der er jeg pt på vej mod. Jeg nyder vejen og arbejder lige nu videre med tankerne. Desværre også når jeg sover, hvilket giver noget forkortet og afbrudt søvn, men sådan er jeg bare skruet sammen. min underbevidsthed har mere end én gang, løst problemer og udtænkt ellers uløselige opgaver for mig, og altid med et godt resultat. Det tror jeg også på denne gang.
I´m in progress.