søndag den 3. marts 2013

Munnar.

Vi fik fat i en anden bil, da den først bestilte aldrig ankom til hotellet. Sådan er Indien jo også. Man tror man har en deal, men det havde man så ikke. Ny bil og ny fyr men heldigvis til samme pris. Under sådan en fire og en halv times køretur er det helt hundrede, at man vil blive tilbudt forskellige afstikkere for at se ditten og datten. Chaufførerne får lidt penge og eller mad når de kommer rundt med kunder til væverier, restauranter, juvelerer, møller og hvad ved jeg, men i går var jeg ikke lige i humør til den slags. Sådan et besøg kan hurtigt tage timer, med rundvisning, præsentation af familiemedlemmer, kaffe og prakken på og en meget stor forventning om køb. Det orkede jeg bare ikke og det var chaufføren jo lidt trist over, men fik da smart (og helt fair) nok lokket et måltid mad ud af os alligevel på en landevejscafe. Sådan er de uskrevne regler. Man aftaler en pris, der ud over giver man drikkepenge og på længere ture også mad og kaffe. Køre man rundt i flere dage med samme mand, kan man aftale at give ham et sæt tøj eller andet halv på vejen. Den slags lyder jo skørt for os, men er normal praksis som turist i Indien. Det er jo måden for chaufføren at få noget ud af turen på og faktisk ganske fair, da vi har så meget mere end dem og knap nok mærker når vi giver noget. Noget for noget. En god chauffør giver til gengæld også meget. Vi har fået vores mest specielle oplevelser gennem chauffører som gik op i jobbet at give os oplevelser som intet rejse bureau kunne have disket op med.
Her i Munnar, højt højt oppe i bjergene har vi et værelse med egen balkon. Vi har byttet luxus hotellet ud med luxus udsigt. Her ser præcis ud som man nok går og tror, at der ser ud i paradiset. Her er SÅ smukt og overvældende, at det skriger i hårrødderne. Her skal tiden bruges til at være. At nyde roen. Lytte til fuglene, læse en bog, meditere, gå ture, fotografere og sove stres ud af sindet.
Vi har allerede lavet en ny kørsels aftale til på fredag, hvor vi skal køre i omkring ti timer til næste sted.
Tingene er på plads nu, så nu skal der nydes. Ikke mindst den originale Indiske mad som i rigelige mængder fylder buffeten både morgen og aften.





2 kommentarer:

  1. Øj, hvor ser der smukt ud, Stella! Godt at høre, at I nyder livet.
    Kh Lotte

    SvarSlet
  2. Og det kan du tro vi gør Lotte.

    SvarSlet