lørdag den 13. april 2013

Tjaaaa, hvad har jeg lavet.

Ugen er fløjet forbi mig. Jeg er stort set blevet fejret hver eneste dag, samtidig med, at jeg både har passet mit job OG været på gode ture.
Onsdag var kreadag med Niecen. I ved hende med bloggen KJÆR&SCHMELING og de drøn lækre sager i blød blød skind og benhård kernelæder. Først overøste hun mig med milde lækre gaver i soft skind. Nyeste farvekombi i lysrød/mocca, som minder om jordbær med fløde og en god kop kaffe. En sommerdag med bare arme og ben, fed fløde og en lækker kæreste. Behøver jeg at sige, at jeg blev SÅ glad for de gaver, eller kan det mon læses tydeligt nok? Den lille pung? er stor nok til (fødselsdagsgaven fra mig til mig) min sprit nye IPhone 5.


Vi droppede de kreative sysler og drønede mod Frederikssundsvej, til løbebutikken, hvor Niecen fik målt løbebenenes hældning og blev vejledt til køb af nye sko. Der efter gik turen til RAW i Oehlenschlægersgade, hvor den smækre kvinde forkælede mig med rawtapas.MUMS siger jeg bare.

Fredag var jeg på tur med veninde til anden venindes skønne butik med café i Faxe Ladeplads. FREDERIKS VILLA. Jeg vil vove den påstand, at det sted har det bedste café køkken om ikke i danmark, så dog i miles omkreds. Ok, lad det komme an på en prøve....vis mig noget bedre. Et fint, lille, enkelt spisekort, men det er godt, det er rigtig godt, det er pisse lækkert.



I dag har jeg holdt mere fødselsdag. Dejlige damer, manden, en søn og et barnebarn. Jeg aner ikke hvordan jeg bærer mig ad, men jeg er altså én af dem, som får virkelig lækre gaver. Lækre som i lækre. Lækre, sjove, originale, overraskende og lige i skabet. Jeg bytter stort set aldrig en gave.


 Jeg får også gaver som giverne selv har lavet. Gaver som er meget personlige, både fra dem som har ment noget med gaven og for mig at modtage. Slik med hæklet låg og en rund pude i så glade striber, at man kommer til at grine bare man ser på den. På den anden side er den mere alvorlig, voksen og pastel. Den pude skal være MIN og bo på mit kommende nye STORE arbejdsværelse.
Oplevelser var der også på gavelisten. En tur til DEN BLÅ PLANNET og Mor/søn middag på Indisk restaurant. Gaver med lang holdbarhed, hvor man går og glæder sig inden gaven endeligt tages i brug.

 
Efter sådan en dag/uge, er jeg fyldt med godt humør, ny energi, troen på, at nogen holder af mig og ikke mindst fyldt i maven af grove boller, energikugler, muffins med både frugt og marcipan og en kæmpe Pawlova.
 
 

En skøn skøn uge, som skal rundes af med strik i morgen. Hvidovre står for værtindeskabet. Jeg vil køre afsted med hele to sager i tasken og se hvad der klør mest i fingrene.

8 kommentarer:

  1. Mmmm, tænker du har fået en grøn tallerken, hos Frederiks Villa. Det kan klart anbefales.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps Maria. En grøn tallerken. Jeg er bare vild med deres køkken...og butik....og ejerne

      Slet
  2. Så må du også lige have et tillykke med på vejen her fra mig :-)

    SvarSlet
  3. Sikken en uge og sikke nogle fine gaver! Er det Sussi, der har hæklet pude til dig? Den er superglad og -flot :-)
    Kh Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - Lotte. Det er mig, der har hæklet puden... Sjovt, at du "lige" kunne gætte det var mig ;-)

      Slet
    2. Selvfølgelig kunne jeg da det - én superhækler kan vel kende en anden :-) Superflot pude, Sussi!
      Kh Lotte

      Slet
  4. Ja det er en dejlig pude som jeg er MEGET glad for. Mit nye arbejdsværelse bliver SÅ dejligt og fint med den friske pude.

    SvarSlet