lørdag den 27. juli 2013

Pusheren var her.

Niecen(Kjær&Schmeling) var alligevel i Jylland, så hun lagde vejen forbi Garnudsalg.dk. Uhhh jeg var misundelig over, at jeg ikke lige var med og kunne glo og røre og snakke og høre og og og, men sædvanen tro, tænker Niecen også lige på faster og hendes hang til garn. Lidt garn har man vel altid plads til, så bud ville jeg frygtelig gerne have med.Lidt af den skønne Blackhill Highland og lidt Mohair til noget med striber, som jeg husker fra min ungdom, som jeg tror lige skal genfødes og så lige et par nøgler multifarvet strømpegarn til "den lille kæreste" som har ytret ønske om varmt til fødderne og gerne fra svigermors hånd. 
Pludselig faldt Niecens vej forbi mit hjem, så en pose og nogle pengesedler byttede hænder i en fart på et fortov, gennem en bilrude. TAK søde Kristine. Nu har Faster igen stof til nye drømme og nye bløde sager at lade fingrene løbe i gennem og friske farver til øjet.






Ikke fordi jeg får strikke så meget pt. Tid med Olga i et sommerhus levner ikke rum til slige sysler. Ledige stunder bruges til, at øve dans. Snart kommer Izabel og så skal der turneres og klippes i stof og sys på maskine.
Snart er det hverdag og så kommer tiden for strik igen. Det glæder jeg mig til. OGSÅ til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar