tirsdag den 27. august 2013

Med farfar i Norge.

Som en anden LillePer, har jeg været på tur til Norge. Jeg har været med på farfar på omsorgs tur. Denne gang var det ikke mig som var på. Jeg holdt mig i baggrunden og det samme gjorde barnebarnets mor heldigvis. Når man kun har en hel lang dag og to korte dage i hver ende, skal man ikke spilde krudtet, eller lade andre tage over. Her i huset har vi hver vores børn og en enkelt sammen og nu også hver vores børnebørn, som vi er ret gode til at dele og være til rådighed som børnene selv ønsker det. 
Jeg kastede mig til gengæld ud i småbørnsmor omsorgen og gav behandling, lavede mad og serverer vin, så alle var beskæftiget og nød samværet.
Vi boede på et lille motel i Moss, men opholdt os mest i Son. En forrygende lille fin og dejlig by. Klipper, bakker, strand, havn, gallerier og cafeer. Vi var rundt om det hele og indtog byen i det skønneste vejr. 
Næste tur er planlagt til oktober og vi glæder os allerede. Dog mest til den forestående etårsdag, som vi må fejre en uge forsinket, men så til gengæld helt for os selv.
Den lille fyr er lige som mit yngste barnebarn ikke på de sociale medier, hvilket jeg respekterer i meget høj grad. I må tro mig når jeg siger, at vi har besøgt en kæmpe stor og meget smuk dreng og ellers tænke jer til resten og bare nyde et billede fra den lille fine by.






Seks timer i bil, blev brugt til, at strikke sweateren med lusene færdig. De seks timer retur, blev brugt på halskanten, som desværre viste sig, at blive ALT for stor.
Nu er der hyllet op igen og jeg er i gang med mit eget design ud i halskant.
Glemte jeg at skrive, at jeg HADER opskrifter, som skrives så hurtig, at man ikke får det hele med og det færdige resultat derfor på ingen måde ligner det billede man forelskede sig i?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar