Jeg elsker den sgu da meeeen.

Ingen tvivl om, at jeg elsker min lille have. Lige nu springer alt ud. Også ukrudtet og den humle jeg engang valgte at købe, selv om jeg blev advaret. Den breder sig. Altså på den onde måde. Den bliver en lian jungle helvede i hele haven. 

Jamen jeg siger det jo, jeg elsker skam min have, men jeg har ikke tiden mere til, at pusle og nusse og hånden på hjertet, så har jeg heller ikke lysten mere. Engang havde jeg have som andre har mark. Jeg havde blomster have og urtehave og besøgshave og og og. Alt blev passet og jeg var i min have hver eneste dag. Nu har jeg et frimærke af en have og er der for at arbejde når det passer mig. Den løber løbsk, det indrømmer jeg gerne, men jeg ændrer ikke arbejdsindsatsen af den grund.

Jeg er nået til et sted i mit (have)liv, hvor jeg nyder den, men fanden tage mig, om jeg kun skulle nyde den lille plet jord i landet eller verden for den sags skyld. Sådan bliver det ikke med mig lige pt. Måske igen engang, men ikke lige nu. 

Men jeg kan godt se, at der meget snart bør føres en hård hånd over de større flader i min have. Jeg skal nok, men først er der lige noget andet sjovt jeg skal nå og så skal jeg også lige nyde alle de fine ting og dufte der ude.