fredag den 30. maj 2014

Nogen bør tro om igen.

Jeg ved, at der findes mennesker som tror, at Christiania bare er noget med hårdtslående unge mennesker med meget dækkende huer, narkomaner og et stort roderi. Sådan er det meget langt fra. Der er også noget af det, men der er nu mest af kreativ byggestil, glade og venlige mennesker, god mad i anderledes caféer end de konceptknejper vi andre kan diske op med. Og så er der natur og i dag også smukke valmuer. Jeg intet mindre end elsker valmuer. De gode gammeldaws enkle og røde, men bestemt også alle de andre farver, fyldte og frynsede. Jeg så to af slagsen på staden i dag. Staden i fuld sol, med højt til loftet og den blå himmel. Lækker frokost med niece i Nemoland. 




Bagefter tog vi kaffen hos Den Plettede Gris på Papirøen. 


Hvorfor er det lige, at os ude i provinsen skal spises af med det firkantede og ensrettede ? Her er godt nok langt mellem nogen som tænke kreativt og prøve at ramme andet end det man tror vi allesammen vil have? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar