mandag den 16. juni 2014

På mere tur og flere gode gaver.

Jeg har af en eller anden grund, fået presset alverden ind i mit liv pt. Foruden en hulens masse dans som skal øves hver dag, er der ting som skal ordnes, et arbejde som skal passes og ind i mellem, er der heldigvis en masse gode gæster og ture. 
Tiden var i lørdags endelig kommet til, at jeg skulle på tur med en travl veninde. Vi tager os tider hvor de pludselig er. Denne gang gik turen til Gisselfeld. Vi kender begge stedet særdeles godt, men det er altid et besøg værd i den smukke park. Caféen havde fået ny ejer og det havde vi hørt spændende ting om. Det spændende kunne vi ikke få øje på. Øv, det var en skuffelse, men vores gåtur blev ikke minde af en kedelig, alt for flad og ret dyr kartoffelmad. Man skal ellers ikke nødvendigvis sige noget, hvis man ikke kan sige noget positivt, men jeg mener nu godt, at man må have lov til, at anmelde ærligt.
Forsinkede fødselsdagsgaver i flertal var der også på banen. Lækre sager hjembragt fra Spanien. Ikke mindst en bedårende rustik gul petit kande til kaffens mælk, trommestik kuglepenne og små fine huskeklemmer med sjove ord og symboler.


Søndag tog jeg på tur med mit livs udkårne. Vi lod os både forføre af Zoos dyr (og et lille barnebarn som var med et par timer), af vin i Torvehallernes udendørs vinbar,  en tur gennem Tivoli, et stop ved den tyrkiske kulturfest på Rådhuspladsen og sluttede af med små fine retter hos Falernum på Værnedamsvej. Et enkelt og ærligt spisested, med et lille overskueligt spisekort og gode vine.



Den lilla pompom er bare et bevis på, at jeg endelig fik knækket koden til pompom makerens hemmeligheder. Pompomer har jeg store planer med. Dem skal i nok høre mere til. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar