Vi fik en vidunderlig sommerdag forærende. Der var skybrud, hagl og blæst ca ti km væk, lige meget hvor vi var, men vi forblev forskånet. Vi så tunge sorte skyer, regnbuer og lyn, men nød solen i både den smukkeste skov og en fantastisk dejlig strand, med tid til sop og stenkast. Hvert minut skal bruges, tages ind, nydes og lagres når tiden er kompakt, samtidig med, at vi skal nyde og arbejde i børnetempo. Vi nåede det hele og fik rigtig gode billeder med hjem, både i hjerte, sind og kameraet. Farfar fik fuld valuta på kvalitetstiden.
I går var det Amager som indbød til babysitning. Tre voksne og et barn, kastede vi os på cyklerne. Farmor og AnokaMalou i christianiacykel og afsted på tur. Leg, hygge og godnatsang/læsning nydes af begge parter og småbørnsforældrer liver gevaldig op, når de får foræret alenetid.
I dag må det være Olgas tur, mens vaskemaskinen får lov at arbejde og pakkelisten begynder at forme sig for den kommende festival. ROSKILDE here we come!
Først skal der lige trænes, i morgen er det sidste time for denne sæson for både yoga, dans og Burn Out. Roskilde kræver god kondition, bare spørg Mick Jagger, som jeg glæder mig til, at hilse på på torsdag. Fedt med de store, de kendte, de hippe og orange scene. Men Roskilde handler gor mig. I høj grad om at blive overrasket, beriget og opdateret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar