Det nye projekt.

Hækling for ikke hæklere.

Jeg er jo ikke hækler. Jeg er strikker. Når jeg så endelig hækler, ja så elsker jeg det jo faktisk. Hver eneste gang. Det går synligt hurtigere og man sidder ikke og løfter et voksende tungt arbejde i armene hele tiden. Problemet er bare, at jeg ikke forstår hækling. Jeg har ikke lært det sådan fra bunden. Jeg er ikke tryg ved det og forstår ikke helt hvad der er hvad og hvad jeg kunne gøre og hvad der kan gøres hvis osv. Der er jeg mere på hjemmebane med strik. Jeg tror dog, at jeg via vores lille nye butik FRK. ROSENGREN, har fundet den perfekte mentor. Sådan en kvinde, som giver sig tid, lytter til dine problemer, gider hjælpe igen igen og opmuntrer til bare at gøre, bare at prøve og tro på at du kan. Sådan en mentor fandt jeg i tidernes morgen på seminariet. Hun var lige glad med bagsiden af sytøjet. Hun ledte ikke efter fejl, men opildnede begejstret til, at jeg arbejdede videre og udviklede mod til kreativitet. Hende tænker jeg ofte på og sender en kærlig tanke, når jeg sidder ved min symaskine og syr, selv om jeg egentlig er en ikke syerske. Den type mennesker er lige mine mennesker og jeg elsker når jeg tør og gør og blæser på reglerne og bare slår krea knappen til. 

Lige nu hækler jeg glad hver dag.