Alt det som sker.

Jeg vil stadig holde på, at 2015 har en bedre energi end 2014. Der skete mange frygtelige ting i det forgangne år og jeg skal da lige love for, at verden lægger barskt ud. Måske kan vi så håbe på, at uhyrlighederne fører en ny bølge af modsatte reaktioner med sig. At vi som modbølge vokser mere sammen verden over, at vi går til modangreb på teorismen, at vi giver dem tørt på og viser vores mening om den slags. På en måde, så alt det onde som sker, ikke er sket forgæves. Jeg håber sådan en modreaktion vil ske. At vi stedet gor, at blive bange for hinanden, kommer tættere på hinanden i fælles front. Måske kan 2015 vise os sådan en vej. 

En af de dejlige og energiskabende ting som også sker omkring mig er, at der heldigvis er lyst til, at skabe nyt liv. Jeg ser en masse nye verdensborgere komme til verden for tiden og flere er i vente. Børn, som jeg virkelig vil håbe for, at de vil indtage verden og alle dens muligheder og ikke hænge fast i de gamle forsumpede meninger og holdninger og kun føle sig som dansker, men i højere grad føle sig som verdensborger. At de vil indtage hele verden som deres legeplads og hele verdens befolkning som deres venner. 

Hver gang et nyt barn popper op min verden, kaldes jeg automatisk tilbage til min egen tid som småbørnsmor. Ren terapi. Man kan igen gennemleve den dejlige tid, men også revidere i det som var godt og skidt både dengang og nu. Det er efter min mening ikke alt nyt som pr automatik bare er godt nyt, lige som alt fra vores gode gamle verden, sagtens kan trænge til en rusketur og genopstå i ny revideret pædagogisk udgave. Nyt liv giver altid plads til eftertanke hos mig. Et øjebliks stilhed og ydmyghed for det lille mirakel som endnu engang er sket for øjnene af os.

I den anden ende af livet hersker døden. Den slipper ingen af os for. Vi ved aldrig hvornår og håber det bedste. Men den er der. Den er livets følgesvend.

 Lige nu sidder jeg med stille sind og tænker tanker. Tanker om døden og hvad det er den gør ved os som står tilbage. Tankerne er affødt af, at min virkelig afholdte nabo netop er død. Fireogtres år gammel, eller vel nærmere ung vil jeg sige i den sammenhæng. Borte er han. For altid. Ord som altid og aldrig bliver pludselig meget nærværende. Og lige som med fødslerne og det nye liv som minder om vores egen barndom eller forældreskab, minder døden jo også både om vores evt endeligt og om dem som vi måtte sige farvel til gennem tiden. 

De nyfødte minder om en tid som var og ikke kommer tilbage, døden minder om det som kommer og det vi alle også må se i øjnene. Forhåbentlig kan begge ting minde om, at livet er lige her og nu og at der dig som er chauffør på toget og styrer dets retning, så længe det varer. De stille minutter kan passende også bruges til, at se på vejviseren og eventuelt justere på knapperne hvis du ønsker det.

2015, jeg har store forventninger til dig, bare så du ved det.