fredag den 23. januar 2015

Fokus på de gode arme.

Håndarbejde er klart med til, at holde armene igang. Hvis bare man lige husker, at holde skuldrene nede på deres plads, albuerne tæt til kroppen og slippe de værste spændinger i skulder, overarm og nakke. At hækle giver desuden klart en masse bevægelse i håndleddet og dermed en masse god smørelse til ledene. Strik berører nogle andre muskler i armen, som jeg helt klart mærker lige nu, hvor jeg igen har fået en god tyk uld op på et par tykke pinde. På den ene side godt med bevægelse og på den anden side rigtig skidt når vi tænker på slid skader efter de mange ensformige gentagelser og spændinger som kommer når arbejdet gradvist bliver tungere. Danse arme som jeg øver en masse på, ser legende lette ud for tilskueren, men er så drøn svære at lære og mestre. Der skal virkelig trænes og det koster også på spændings kontoen, ind til teknikken sidder fast. 
Hvis man vil undgå skader skal der styrketræning ind over. Sådan er det jo med det meste. Folkesygdommen ondt i ryggen, kan kureres langt hen ad vejen, med en god træning og styrke af muskelkorsettet (mave/ryg). Sådan skal de svage og plagede arme også behandles. Det bliver de i mit tilfælde ved yoga, hop shop og Burn Out, men hvorfor ikke lige tage lidt hjemme arbejde også? Og når det tilmed kan indbefatte friske farver er jeg med. Så nu er der håndvægte og træningselastikker på det daglige program. Man kan nemlig sagtens se både nyheder og Go Morgen Danmark, mens man svinger rundt med et par vægte eller løfter en stram elastik op over hovedet. 


Har du spændinger eller begyndende små skader, er du mere end velkommen til, at snuppe min idé helt kvit og frit. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar