søndag den 1. november 2015

ADVARSEL.......her kommer blær.

Jeg må simpelthen blære mig med mine første resultater med de nye teknikker. Jeg er så glad i låget og høj af det, at jeg lige må lette ventilen her.
I går kom det kommende lille gudbarn på toogenhalv måned på besøg. Hun havde ikke skidt i tolv dage og var efterhånden ret medtaget op påvirket af det. Mens hun ammede fredeligt hos sin mor, arbejdede jeg på hendes små bedårende fødder i ca ti minutter. Tre minutter efter endt behandling var der en meget fyldt ble fra den lille pige. Nu kører tarmsystem og mave for fulde gardiner og en ny blev blev levet igen i morges. 
Det store gudbarn fik en behandling, men med helt andre intentioner ( som jeg ikke vil komme ind på her), og er i fuld gang med at tilpasse sig alt det nye, som pludselig sker i kroppen.
Efter gudbørnenes mors anbefalinger af mine magiske hænder (tak for de smukke ord) kom en lille bedårende dejlig fyr på besøg i min klinik i dag. 
Uhhhh han blev sur over det trykkeri. Der blev både rumsteret med stress, skæve nakkehvirvler, ryg og bækken og den lille mave, som er så fin og sart hos de fleste babyer, ofte ekstra sart hos børn født ved kejsersnit, som ham her også endte med. Igen var der hurtigt en velfyldt ble (tegn på udrensning og at kroppen reagerer og slipper) og det var helt sikkert en træt dreng som gik hjem med sin mor. 
Håber jeg får formidlet, at jeg skam ikke tror, at jeg er den eneste behandler i verden som kan trylle fyldte bleer frem, eller er den eneste som kan behandle som jeg gør. Min intention er blot at fortælle, at jeg ELSKER MIT ARBEJDE og absolut endnu mere efter mit nye kursus. Jeg er høj. Jeg er på. Jeg er dedikeret. Jeg er taknemmelig. Og så er jeg på energi speed. 

2 kommentarer: