fredag den 27. november 2015

Mere kursus med speed effekt.

Så har jeg været afsted igen. På kursus, to hele dage hos Katrine Birk og hendes virkelig skønne assistent Nanuka. 
Denne gang var emnet Akupessur og energi terapi. Spørg lige om man bliver høj og skæv af den slags. Jeg kan svare klart JA. Jeg var slog efter zone kurset, men det her var slet ikke ringere. Katrine bliver på smukkeste energi vis tiltrukket af samme typer kursister som hun selv er. Altså samme kemi. Altså mennesker som vil og som brænder og som tør og vil lege. For hos Katrine leger man sig til stoffet. Klart, der er fagligt stof og eksakt viden, krydret med Katrines egne behandler erfaringer. 


Kurset var også denne gang fyldt op med fjorten skønne og ivrige kvinder. Flere af dem fra Fyn, hvilket bestemt ikke trak stemningen ned. Igen må jeg konstatere, at energi skaber energi. Meget energi, skaber endnu mere og endnu vildere energi. Katrine og Nanuka møder op med vild energi, som hurtigt skaber en elektrisk stemning. Der lyttes, snakkes, grines, arbejdes koncentreret og udvekslet erfaringer. Og så var også de damer her, vilde med en hurtig gang mavedans. Det sgu friskt må jeg sige. Det er godt nok ikke alle, som lige springer med på den vogn.
Man går fra Katrines kurser fyldt til randen med viden og inspiration og vild power til sit eget liv og for mit vedkommende, klinikken. 
Nanuka har foruden fed energi, også gang i den sjoveste smykkefremstilling. Plexiglas smykker i pastel og neonfarver og i flere af dem, er der lagt smukke ord og sætninger ind i.
Love makes the world go a'round står der i de neon orange øreringe jeg har købt. Ren power Pippi smykker. 

I morgen smider jeg nok et billede, når gudmor med for vilde øreringe bærer det lille dåbsbarnets til døbefonden. 
Se de seje smykker her http://pastelandneon.com/
Og se så også lige her, hvor smukt kursus stedet var indrettet. En lækker gammel lejlighed i en baggård i Lavendelstræde. Der kunne man hurtigt føle sig ret godt hjemme.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar