I går var det et planlagt besøg hos Niecen. Hende som nogen husker fra mine beskrivelser af hendes enorme kreativitet. Hende som laver de fedeste ting i bla læder og blødt skind. Alt fra de små punge, nøglesnore til store tasker.
Hun bor jo ude på landet. Som i rigtig ude på landet. Man skal køre langt af små veje, før man ender ved hendes lille fine hus, som er et skatkammer af finurligheder og lækkerier.
Endelig var det igen tid til at besøge hende og den lille fine gut på snart to år. Han er reserveret men bestemt ikke uinteresseret i min tilstedeværelse. Fedt at se sådan en lille fyr manøvrere hjemmevant rundt med sin trillebør, havens bær og hønseholdet. Jeg gik derfra stopmæt efter endnu en af Niecens frokoster og med en proppet pose med agurker. I morgen skal de forvandles til en kold agurkesuppe.
Efter det lækre komsammen, gik turen til København. Ind til endnu to timers øve af den helt vildt svære dans, som vi som hold optræder med på Kulturhav d 27 august. Men også til en enetime, hvor min nye koreografi så en snert af dagens lys. Spændende ting i støbeskeen. Der er dømt vilde og store planer med både koreografi og kostume. Den dans skal der nok blive skrevet mere om.
Og så kan jeg lige løfte sløret for, at der er et sprit nyt og spændende kursus på vej fra mig. Et kæmpe arbejde at lave sådan et, men det bliver godt det lover jeg. Jeg får i den grad, skærpet min faglighed. Jeg skal være skarp og fokuseret hele vejen og jeg har travlt med,mat fodre både en korrekturlæser og en kursus testperson. En masse af kurset er online,må ilket kræver videomateriale i store mængder. Meget må tages om, der skal redigeres og justeres, samtidig med, at jeg ikke må blive så selvkritisk, at jeg mister mig selv. Der skal være plads til både øhhhh og tænkepauser og lidt slåen ud med hænderne, men også den slags kræver en balance. Jeg er på vej. Godt på vej. Og jeg kan lide det. Jeg har travlt, men skidt, det giver mening.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar