fredag den 28. oktober 2016

Tomme hylder buldrer næppe.

Men derfor kan man jo godt se at få dem fyldt op igen. Julegavefremstillingen tirsdag lavede nogle tomme huller i malingbeholdningen. Heldigvis havde jeg to dejlige fritimer i Kbh i går, og dem kunn ejer jo lige bruge hos min elskede hobbypusher HUSFLID på Østerbro. Jeg har skrevet om kreahule før, men slår lige et slag igen. Jeg ved jo udmærket, at man kan købe masser af dims og sjov hos Tigeren og andre lignende steder. Du kan bare ikke altid regne med, at kvaliteten holder hele vejen. Hvor dumt er det lige, at bruge timer af din gode tid og dit barns skønne evner og så skidtet ikke holder i længden. I de produkter jeg køber hos Husflid som er specielt til børns kreative udfoldelser, der kan jeg med egen afprøvede erfaring sige, at både maling og lim kan spises i en snæver vending. Her i værkstedet er vi ikke sarte eller dem som har en finger på hver finger, så der er mere end fire gange, røget en penselfuld maling i munden, fordi man lige glemte at det ikke var en ske man sad med. Det meste ryger også af tøjet efter vask. Her har vi nemlig heller ikke de fineste fornemmelser. Vi maler og limer lige godt i guld og strutskørt som i forklæde, så hvorfor dog ikke vælge det første?
Når jeg bager bruger jeg også smør og ægte vanille, og når vi laver krea bruger vi altså den gode maling og lim. Til gengæld maler vi på aflagte garntrisser og kastanjer og hvad vi ellers har, så mon ikke det hele går op i sidste ende? 
Samme holdning har jeg til garn og mit værktøj. Gode sakse, også til de mindste, lækre strikkepinde osv. Man kan jo passende ønske sig det i gave. Jeg hverken tåler det knirkende billige garn i mit sarte nervesystem. Eller orker at se hvor skævt produktet bliver efter første vask. Når jeg strikker, går jeg aldrig ned på garnkvaliteter. Har jeg ikke lige råd, kan man igen ønske sig garn i gave, eller lave noget andet til pengene igen er tilstede. På den måde sikrer man sig, nogenlunde, at modtageren rent faktisk vil bruge det du har lavet, vi skåner miljøet og udnytter naturens egne lækre materialer. Og der kommer Husflid så også ind i billedet. Der har man nemlig også fået de lækreste garnkvaliteter på hylderne nu. Garn bla fra Tusindfryd hvis du kender hende. Hvis ikke du gør, skulle du måske lige prøve hendes skønne garner. 
Med posen fyldt op med lækre garner og fede farver til mere børne krea, gik jeg videre på min to timers tur omkring søerne og rundt i små smukke gader. Klar til endnu en dansetime. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar