søndag den 12. februar 2017

Så kom den stor dag.

Den længe ventede femårs fødselsdag på Amager. Fem år er stort. Man er en af de store på mange måder. Farmor stod for lagkagen og jeg kan varmt anbefale, at blande flødeskum med frugtmos mellem lagene. Det ene lag blandet med friske blåbær. Ret lækkert og klart en succes. 
Fødselaren havde selv været medbager af et stenalderbrød, som sammen med lækre pølser, skinke og oste var en lækker frokost før vi gik tur i det snedækkede landskab, hvor vi besøgte et par legepladser og efter lagkagen tog vi i skøjtehallen. Dog var jeg kun med som tøjholder, da jeg for nogle år siden erkendte, at jeg ikke fungerer med noget spændt under fødderne, hverken skøjter, rulleskøjter eller ski. Har været der, men nej det dur ikke mere. 
Fødselaren var helt ny på skøjter og blev ført rundt ved hånden og elskede det. Af og til løb hun lidt med en mælkekasse eller sad på den og lod sig skubbe. 
En rigtig dejlig dag med en pludselig meget stor pige. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar