Hvor der er fugle. Boganmeldelse.

Jo tak, jeg var vild med Maren Uthaugs første bog. Jeg er vild med hendes lille skæve streg tegning, hvor hun som regel gør sig morsom på egen bekostning. Men shit, jeg er vild med Marens nye bog. Har slugt den på rekord tid. Tog både en bid af natten og et stykke af næste morgen med, for bogen kunne jeg umuligt slippe efter de første ti sider. 

Denne gang besøger vi byen Uthaug i Norge. Vi er ude på fyret som huser og opfostrer de skæveste eksistenser. Vi er ude i et lille samfund hvor meget er usagt, alle ved en masse og de fleste lader som om de intet har set. Ikke et ord i denne bog er overflødigt. Hver en linie er så velskrevet og velbeskrevet at man suges ind i et univers, som i hvet tilfælde jeg ikke tvivler på findes mange steder. 

Bogen overrasker flere gange, hvor du faktisk ikke troede at virkeligheden kunne blive mere grum, barsk og overraskende. Men jo, virkeligheden kan faktisk være endnu mere mærkelig end først antaget. 

Bogen skildrer flere personers liv. Livet sammen med hinanden og hvordan det opleves for de tre hver især. Mennesker som kæmper på hver deres måde og med hver deres vilkår. 

Bogen vil helt sikkert være at finde under juletræet i år, så er du på gave med mig, og ser min gave ud som en bog, jamen så ved du næsten helt sikkert allerede, at det er "Hvor der er fugle". 

Min næse slæber gennem gruset af beundring for en kvinde som kan skrive sådan en bog. Tak Maren for endnu en god og uforglemmelig læseoplevelse.