søndag den 1. april 2018

Og sådan kan påske også være.

At overraske sin mand/kæreste med en hemmelig aktivitet. Det gjorde jeg sammen med svigerdatteren i går. Vi inviterede mændene på porcelænscafé i Roskilde. Man booker to timer, hvor man kan male på det porcelæn man udvælger og køber i caféen. 
De gik begge frisk til opgaven. En rigtig hyggelig eftermiddag. Selv om ingen af os sådan på stående fod vil kalde os porcelænsmalere, så blev alle grebet af opgaven. Selv malede jeg et krus. Alle ting kan hentes om en uge, hvor de er glaseret og brændt. 
Et rigtig fint sted. Sødt personale. God information. Afslappet atmosfære. God kaffe. Kan klart anbefales til veninde date. 






Bagefter var vi på byens nye vinbar, hvor endnu en søn stødte til. 
Og aftenen blev rundet af med lækker mad på Store Børs ved havnen 



og en whisky hos sønnen med de mange whiskyflaker. 
Søndagen har jeg nydt med tur til Tisvildeleje med manden. Frisk tur i blæsevejr gennem skoven. En tur ned ad den hyggelige bys hovedstrøg og en kop kaffe med en lille lækker ostetallerken på en lille intim café The Little Café. 



Den påske er blevet vredet og presset godt og grundigt i år. Ud og se trods et virkelig koldt og vinterligt påskevejr. 
I dag er det første april. Nu må foråret da simpelthen være her lige om lidt. Skal jeg tro vejrudsigten kommer der forårstemperaturer i den kommende uge. Det sætter jeg min lid til. Åhhhh hvor vi trænger. 

5 kommentarer: