Øv. Der var bare ikke noget teater til mig i fredags. Teaterturen, var ellers jule og fødselsdagsgaven fra Tina. Sygdom kom i vejen, håber ikke på noget alvorligt for den stakkels skuespiller. God Indisk mad fik vi til gengæld så rigeligt af og en dejlig spadseretur i det forårsramte København.
I går var det StrikkeCafeèns debut. Vi startede her hos mig, med lidt mad og vin i dagens festlige anledning. Gaver fulte med damerne. En smuk buket i hvid og et skønt mulifarvet nøgle Færøsk uld. Det tror jeg vil blive til en lille vest, men er ikke helt sikker endnu. Nu skal det foreløbig bare nydes.
Min poncho er nu halv færdig, lige præcis. De tykke pinde er lidt hårde ved mine arme, så jeg må holde lidt igen, selv om det er et hurtigt arbejde.
I dag er vejret bare gråt og fugtigt. Jeg vil sidde i den gode stol og veksle mellem strikketøj og min bog. Dog også en god gåtur med manden, ved skov og strand og mavedansen SKAL trænes i dag. Ellers intet og lidt X-factor. Det sidste må vi da bare lige have med.
Jeg må samle kræfter til morgen dagens Tupperware. Det har jeg ikke set i mit hjem i rigtig mange år, så det er ok med en opfrisker og så får man også lige lokket lidt gæster til huse og en kage i maven.
Katten,Rosa, har også fundet sin plads i yndlingskurven på udestuens opvarmede gulv.
Pludselig ringer dørklokken og ind træder en god ven, med en dejlig buket i varme røde farver.
Den havde jeg lige fortjent, som tak forde jeg fjernede en længe buldrende hovedpine og en god stak spændinger fra hans plagede krop sidste weekend. Jeg siger bare mange tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar