Et vemodigt farvel

ET VEMODIGT FARVEL!

En hyggelig aften på restaurant. Det gør vi såmænd hvert år, når gymnastikken er slut og vi skal holde fri for sommeren. Altid hyggeligt med en masse(virkelig mange) kvinder og megen snak over bordene.

I aften var det bare et særligt farvel. Vores gode gymnastiklærer Ulla holder op. Mange har gået på holdet i RIGTIG mange år. To faktisk i 30 år. Jeg har selv gået hos Ulla i 18 år. Ulla har undervist i dans og gymnastik i 47 år og ser blændende, fantastisk, vidunderligt godt ud.

Hun er lægesekretær hos sin mand og han er min læge (i 33 år) og nu stopper han altså til 1.Januar og det samme gør hun så.

De vil nyde deres bolig i Nice, stå på ski og vel bare gøre noget af det som de har lyst til.

Det er dem da vel undt, men der er lige det men, at jeg ikke rigtig gider at skulle have ny læge. Nu gik det lige så godt med den gode gamle, som jo bare ved hvordan jeg er skruet sammen og hvor jeg evt er skruet forkert sammen. Han har tilset alle mine tre børn og faktisk taget i mod den yngste hjemme i min egen seng og bagefter drak vi rødvin og spiste laksemadder. Han kravlede op i min seng og kyssede mig på kinden og kneb en tåre. Det er sådan en lille smule personligt suntes jeg og det har jeg ikke lyst til at slippe.

Ja JA JA , jeg ved det da godt. Det bliver da sikkert alle tiders med en ny læge, ny gymnastik og bla bla bla jeg skal vel bare lige vænne mig til tanken. Jeg går jo heller ikke ret tit til læge, så tja det går sku nok.