Fuld skrue.
Endnu en dejlig aften med skønne kvinder i Lunas Univers. "Afspænding" gik jo fra, at være ren afspænding med lidt rolige yoga øvelser og noget meditation, til også at indeholde styrketræning af mave, arme, ryg og en masse bækkenbundsøvelser. Senere kom noget mavedans indover, det kunne vi jo lige så godt, når vi alligevel skulle bevæge bækken, hofter og mave. I aften havde jeg så den helt store overraskelse klar. Ikke Zumba, for det har andre vist patent på, næ nej, Zimba skulle vi varme op med, i en time og det er her den fulde skrue kommer ind i billedet. FULD SKRUE på damer og musik. Sveden drev og vi havde det bare skide sjovt. Jeg havde jo lige øvet lidt og lagt en plan, så jeg var så heldig, at danse i hele to timer. Zimba er god motin, som frigiver lykkehormonerne og gør selv små piger høje. Der var da heller ingen klager fra damerne, som fik lov til at slappe af og puste ud med 50 mavemøjninger og et par armbøjninger på den moderne måde. Så var de klar til afspænding og fantasirejsen. Vi slutter med hver en lille skål med "godbidder" og et glas varm ingefærte. I Lunas Univers bliver man forkælet. Måske var det noget for nogen her i Blogland, at deltage i Lunas sommer afslutningsfest. Hvis- jamen så skriver man bare en kommentar med sin mail adresse og får tilsendt indbydelsen, så man kan se hvad der venter d 26.6
Ingen kommentarer:
Send en kommentar