Havens dag

Inden regnvejret over Køge, nåede mig og manden lige et par timer i haven. Hvor var det klogt af mig, at jeg gennem nogle år, har investeret i bunddækkende planter hver gang jeg så en bar plet i haven. Nu er haven ret nem at holde. Den kræver bare lidt klipning og håndlugning. Gårdens stenbelægning skal trimmes for ukrudt mellem stenene med jævne mellemrum, det samme på en overkommelig terrasse med fliser. Havens længde består af et bed mod vejen. En masse sød bunddække. lige nu mange Kærmindesøster, jordbær og Vinka. Ellers har jeg mest plantet Historiske roser, Pæoner, Magnolier, forskellige storkenæb en sød Gudeblomst, Kameliaer og en smuk Sommerfulebusk. Hist og pist nogle krydderurter. Hver sommer dyrker jeg nogle Ærteblomster med duft og andre prangende, farverige, rigtblomstrende og vildtvoksende sommerblomster, så haven står klar med levering af søde, vilde buketter, lige som jeg bedst kan lide dem. Uden for vores lille hegn sår jeg mine samlede frø fra året før, af valmuer, morgenfruer og hvad jeg ellers har samlet og får en masse tilkendegivelser fra folk som går forbi haven. Små piger kommer og plukker og det er jo lige meningen. Jo mere man plukker, jo mere kommer der.
I Faxe havde vi KÆMPE have og KÆMPE urtehave, butik, servering og høns, kaniner, katte, hund og får og om foråret små lam. En vidunderlig tid som jeg trivedes godt med. Nu er det noget andet, et andet liv og en anden have. En lille men sød og lidt vild have, den ligner mig og det liv og den have trives jeg nu rigtig godt med. Hver ting til sin tid, som man så klogt siger og det er jo lige præcis det som er sandheden. For mig, har hver ting bare passet rigtig godt til sin tid. Enten har jeg været god til at få noget ud af det jeg stod i, at gå efter mine drømme, været meget heldig, hvad ved jeg? Kun at jeg næsten altid har været glad for det jeg var i, har brændt for min sag, men heldigvis også altid haft en evne til at omstille mig og brænde for en ny sag. En typisk Vædder, på godt og ondt.
Nu mangler kun liiiige haven i sommerhuset, som heldigt nok kun er ukrudt mellem fliserne, nedklippe en slyngrose. Ellers vild naturgrund. Huset er lille bitte og kræver nærmest ingenting. I år tror jeg måske, at jeg vil invitere vennerne på mad og vin ad libitum, men først efter en dag med en pensel i hånden. Hvis vi er flere som maler nogle timer, så er hele stueetagen hvid og det er jeg moden til i år. Min ene fødselsdagsgave i år, var bla maling af stakittet ved sommerhuset af min søster. Søster Lystig 2, er ferm og meget omhyggelig med en pensel, til forskel fra mig, som er mere malet selv end det jeg skulle male. Heldigt for mig at have sådan en søster. Faktisk har jeg fire søstre, som alle hver især og på hvert deres felt, er dygtige til en masse ting. Min bror, eneste dreng blandt fem piger, døde desværre alt for tidligt. Det skulle ved lov forbydes at nogen kan dø før de er min. firs år og ABSOLUT FORBUDT før deres børn er MEGET gamle. Selvfølgelig er døden en god afslutning og kan være særdeles kærkommen, ventet og ønsket når man er meget syg og forpint, men nej, retfærdigt er det ikke og slet ikke i orden og det UANSET hvem man er og HVAD man har gjort eller SAGT eller MENT.
Nøj hvor kom jeg langt omkring i dette indlæg og det er jo lige det bloggin går ud på hvis i spørger mig. At dele, at dele sin dagbog, at dele stort som småt, løst som fast, sjovt og sorgfuldt, let og dybt. Sommetider får man en kommentar, andre gange ingen. Jeg er GLAD for min blog og det er IKKE tidsspilde som onde tunger/uvidende individer påstår.
Nu vil jeg dele min fødselsdagsgave, en DVD fra Jacob, med min mand. Glæder mig til at se, hvad Jacob mente mor skal se. Hvad ville han nu dele eller sige eller vise????? Jeg må straks se.