Ved arnens skær

Endelig. I går hvor jeg var alene hjemme og havde nået alle de planlagte gøremål, fik jeg en ide`.

Jeg tissefrøs og skulle jo igang med det nye strikketøj, hvad gør man så?

Man tænder da op i brændeovnen!

Den mega smarte og uhyre uhørt dyre designer brændeovn, som ikke just er min smag men ok til huset, var her, sprit ny, da vi flyttede ind for 7 år siden. Vi var usikre på om den var godkendt og bla bla bla og tiden går. Endelig for en måned siden fik jeg fat i skorstensfejeren, fik ovnen og skorstenen tilset, renset og godkendt. I går aftes sku jeg bare hygge mig ved arnens skær. Jeg tændte op med al min gamle spejder lærdom i frisk erindring (grøn spejder- en dejlig tid. Jeg elskede det.) Gang i ovnen, mig i sofaen og frem med strikketøjet. Hvor fanden blev den gode pejse stemning og hyggen af? I stedet så jeg en forskræmt kat, som løb i pendul mellem ovnen og mig og mjauede for at advare mor om brændfaren. Kæmpe flammer buldrede, trods jeg havde skruet HELT ned og en let men tæt tåge bredte sig i lokalerne. Op med vinduer og en havedør.

Igen i aften har jeg vist arnen frem for min mand. God mad havde jeg lavet, en glimrende rødvin i glassende og ild i slemme Arne. Det blev der ikke meget romantik ud af. Nu må vi vist lige snakke med et firma med viden om arne problemer. ØV.

Ps: Jeg fik da strikket 16 cm og har ret ondt i hals og bryst, som jeg tror skyldes røgen.