Jeg fik gang i bolledejen, som har stået kold siden i går og i aften skal pynte på bordet, sammen med nogle gode oste og en lille sjat syltetøj, som jeg lige laver af en pose frugt fra fryseren
Dejen er som altid, tilsat alle mulige gode og grove sager, som findes frem under vejs. Store grove boller, som passer bedst til ost eller andet pålæg, eller bare som en bolle til at gnave af.
Den gode gamle maskine, nok ca 12 år, klarer også lige første etape af rugbrødsdejen. det er længe siden, alt for længe, at jeg sidst selv har bagt rugbrød. På landet bagte jeg ALT og ALTID. Det gjorde jeg også da børnene, især den første, var små. Det var dengang Askeladen, Elebeth Gynther, kvædethe, lilla fløjl, surdej og ikke mindst Trille, var faste gæster i min stue. Den gang, hvor min stue var nougat og mit køkken var orange og en hel del var brunt og meget gerne i fløjl, smal som bred riflet.
Nu kommer der så rugbrød i hjemmet igen. Home made naturligvis, denne gang uden egen fåre hold eller Elsebeth Gynters tilstedeværelse.
Festligt syge besøg har jeg da også været til i dag. HOLD SÅ FAST for et ar jeg har set på et lår. Ej hvor slemt. Stakkels søde Lissi. Håber min myntegeranium sender gode energier til såret. Hvem ved????? Lissi er en festbombe uanset smerter. Snakken gik, vi grinede og gøs og mindedes og fik da også strikket lidt begge to hen over kaffe kopperne.
I morgen venter endnu en fridag, med udflugt. Jeg pakker niecen i bilen og kører til Odense. Vi skal bla besøge Tante Grøn. Øj for pokker det glæder jeg mig til.
I andre der ovre skal ikke vide jer for sikre. Ingen nævnt, ingen glemt. Måske står vi der lige pludselig. Vi røber ikke vores planer på forhånd. I øvrigt har vi vist nærmest ikke lagt nogen. Vi lader dagen råde. AMEN!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar