Jamen det sku da lige være, at denne surdej IKKE bliver til rugbrød så hurtigt som jeg troede, den skal nemlig lige stå på køkkenborden et døgn til.
MORGENENS OPTUR?
Det tror jeg nok er, at jeg i dag skal til brilledamen med det udvalgte stel. Den endelige optur kommer, den dag den nye styrke sidder i brillerne og jeg igen ser verden klart og skarpt.
UDENFOR MIT VINDUE?
Her fra min plads, ser jeg ud over min lille eventyrhave. Lige nu er den MEGET grøn og frodig, nærmest overvældende. Jeg nyder at sidde her i havestuen. Her står min pc, her strikker jeg og her læser jeg. Her ude sover katten i sin kurv. Her er der varme i gulvet og dejligst på alle årstider.
I MIT FJERNSYN KØRER?
MEGET sjældent noget og især sjældent noget som jeg har tændt for. Jeg gider sjældent se tv. Har så meget andet som jeg gerne vil lave eller som skal laves eller måske skal jeg netop bare ikke lave noget, heller ikke fyldes med unødvendig snak.
JEG VIL TIL AT HØRE?
Orientalsk musik, fordi jeg hverdag øver dans. Jeg får hver gang en del af en dans for som jeg øver og sætter i forlængelse af det som er øvet og vupti, efter nogle uger/måneder er en ny dans klar til mig. desuden øver jeg et par gange om ugen også de danse jeg har, så jeg ikke glemmer dem. Også god motion.
Denne cd, er den nyeste fra min danselæres serie. Jeg fik den af hende sidst. der er en masse gode numre på, som er fine til free style belly dance, hvis trangen opstår.
MIT TØJ ER?
Allerede træningsbukser med korte ben og kortærmet t-shirts. Jeg skal sidst på eftermiddagen og til ud på aftenen til burn ourt bellydance og bagefter til Zalsaerobic. Den store motionsdag.
I DAG VIL JEG NÅ?
At købe en blomst og en lille gave, til en`som har fortjent det. Jeg skal besøge hende i morgen. Hun har slidt sig selv op og har nu fået en ny hofte. Vi skal hygge i morgen.
MEN JEG VIL HELLERE?
Ikke noget faktisk. Dagens gøremål er fine som de er.
I MIN VINDUESKARM:
Står så mange fine ting. Altid lysestager, gamle med flere arme, en hvid engel, en gammel kagedåse som jeg har fået af min søster, en lille patineret kobber vase af Tage Andersen, som jeg bla fik fra en del af familien da jeg fyldte 40 år. En smart B&O telefon, den bruger vi da faktisk næsten aldrig mere, mon ikke det abonnement bør siges op? En kæmpe Madonna og en lille Polsk kirke lavet af gammelt slikpapir.
WEEKENDEN SKAL GÅ MED?
At bage boller og rugbrød og søndag skal jeg drikke kaffe og gå en lang tur med min friske veninde Susanne, som gerne gider at gå.
Måske skal hende her også ud og luftes lidt. Der ligger en del og venter.
Hører fredag med til weekend????Hvis, jamen så skal jeg også besøge Odense. På tur med niecen. Den tur skal i nok høre mere om.
Sjov lille leg, som gør, at man lige ser på sine ting, sin dag osv med friske øjne og man kan jo lige ændre her og der, hvis noget ikke faldt i god jord ved nærmere eftersyn alligevel.
Jeg kaster bolden videre til to af de kvinder som jeg selv følger på bloggen:
Hej Stella Dea,
SvarSletTak for udfordringen :) Jeg skal nok gribe den. Jeg varmer lige lidt op først.
Mange hilsner
Camilla